torsdag den 22. august 2013


Barnets alder har betydning for deres reaktion på forældre bliver syg af kræft. Børn i aldren 3 til 5 år reagere mest på bruddet af de daglige rutiner. Fordi denne aldres gruppe kan have svært ved at udtrykke sig verbalt om deres bekymringer, kan deres følelsesmæssige kvaler let undervurderes.

Det 6 til 8årige barn begynder at kunne forstille sig, at forældre måske dør, og de bekymre sig om, hvad der isåfald skal ske med dem. Der er en tendens til at børn i denne aldersgruppe kan blive overvældet af stærke følelser af angst vrede eller eventuel skyldfølelse. Børnene har brug for forældrenes hjælp og opmuntring til at opretholde en følelse af sikkerhed. For børnene kan det være en hjælp til at åbne op for enge følelser, at se forældre udtrykke deres følelser moderat.
Det har vist sig ofte at være en fordel at børnene bliver inddraget i forældres sygdomsforløb, informationerne skal være tilpasset til barnets niveau.

Det 9 til 11årige barn er bedre end de yngre børn til at bearbejde deres følelser. De har bedre udviklet forsvarsmekanismer og kan af samme grund blive misforstået af forældrene som værnende ligeglade, hvilket kan betyde at de ikke får den følelsesmæssige støtte de har behov for

Det 12 til 14årige barn kan have et behov for at distancer sig følelsesmæssigt fra den syge forældre og det kan betyde at børnene ikke bliver inddraget i hvad der sker, og der kan derfor opstå misforståelser.

 

”sammenfattende synes det at være gavnenligt for børnene med en kræftsyg forælder, at familien som helhed evner at etablerer en åben og alderstilpasset kommunikation om sygdommen og de involverede følelser hos familiemedlemmerne”

”adskillige undersøgelser har viser, at kræftsygdommen ikke alene påvirker den raske partner, men at patientens psykiske sundhed faktisk også påvirkes af hvor belastet den raske partner oplever sig selv”

”Når et par skal finde en måde, hvorpå de kan få deres eget forhold og familien til at fungere på trods af sygdommen, er åben og respektfuld kommunikation ofte et af de bedste redskaber”

Torsdag den 22/8-2013

Idag startede vi med morgensang ved Janne, hvor vi fik opbygget vores egen Harley, som er et redskab der booster vores selvtillid.
Så havde vi en lille time til at få det sidste på plads inden fremlæggelsen for de andre grupper.

Under fremlæggelsen for de andre grupper, blev vi opmærksom på elementer vi manglede at inddrage, klarhed og ydmyghed over dette tunge emne. Hvor vi blev klar over vi skulle være meget opmærksomme på hvordan vi formulerer os, at det er et redskab ikke alle kræftramte familier kan bruge, på trods af vi har snakket meget om de mange etiske dilemmaer og at det er et emne der rammer mange mennesker følelsesmæssigt. Fremlæggelsen gjorde også at vi fik set vores projekt mere fra oven, hvad der var godt og skidt.

Efter pausen så vi vores fremlæggelse på film, hvor vi i gruppen fik en god snak om hvad der kunne ændres og hvad der var godt.

Resten af dagen fokuseres der på forbedringer til i morgen, via tekstlæsning, opbygning af powerpoint, øvelse og andre færdigheder.

For Onsdag den 21/8-2013

I går fik vi ikke skrevet, derfor kommer det nu.

Vi startede med at få lavet en dagsordenen, for at få lidt styr på alle vores tanker og ideer. Vi delte os, hvor nogle arbejdede med personas og rejseplan, andre hvem der kunne indtolveres og de sidste på selve spillet. Vi snakkede med Helle som er pædagog, om børns udvikling, samt Flemming fra FAB Lab om personas ift. problemstillingen.

Senere fik vi tegnet vores ide og forløb af Stig, dette gjorde at vi fik illustreret hvordan spillet kan opbygges og spille reglerne blev mere håndgribelige for hele gruppen.

Sidst på dagen fremlagde vi vores ide for en af de andre grupper, som gjorde det tydeligt at der var nogle ting vi skal huske at uddybe fredag.

onsdag den 21. august 2013


sygdomsforløb

De første symptomer

Praktiserende læge

Man bliver sendt videre til specilit som tager prøver

Uvished man venter på svar på prøven

Svar på positivprøven  -sorg 

Den svære samtale mellem den syge og de pårørende

Uvisheden og angsten – hvad skal der ske nu

Moren bliver indlagt faren er alene med børnene i hverdagen

Savnet til moren

Behandling påbegyndes

Besøg på sygehuset

Moren bliver udlagt i hjemmet

Sygdoms indsigt

Daglig konfrontation med sygdom

Skyldføle over forbudte tanker

Frem og tilbage i sygehuset

tirsdag den 20. august 2013

2 dag på højskolen

Tirsdag den 20-8-2013

I dag startede vi med besøg af Janne, Janne underviste os i udtryk og kropsholdninger. Derefter arbejdede vi selv i gruppen. Vi startede med at være meget frustreret og tænkte vi tidsmæssigt var meget presset. Vi begyndte at søge data, som satte gang i en idegenerering, hvor vi blev mere specifikke. Samtidig skiftes vi til at være iderige og have brug for at fordybe sig i dataen. Vi har fået lavet en rejeplan/sygdoms forløb og i aftenen bliver der lavet en personas mere specifikt. Samtidig har vi planlagt at udvælge ca. fire dele fra rejseplanen, som vi vil fordybe os mere i, ift. "spillet", som indeholder spørgsmål, Animations film og små spil. Vi har arbejdet ud fra det holistiske menneskesyn.

I morgen vil vi arbejde videre med fordybelsen af de fire dele, tegninger af ideen, bruger venligt produkt, få struktureret vores overvejelser og ideer, så de er klare til fremlæggelsen og tydeliggøre processen vi har været igennem.

I dag mandag den 19. august 2013 har vi arbejdet med vores problemstilling:
Hvordan bliver pårørende trygge når patienten er udlagt i hjemmet?

Vi er så småt påbegyndt arbejdet med pasonas:
En kærnefamilie med to børn – hvor moren bliver syg af kræft.
Hvorfor: Vores fokus er primært på de pårørende, da vi ser det som relevant, at de pårørende er trygge gennem et nært familiemedlems sygdomsforløb. Vi tænker, at der må være en sammenhæng mellem de pårørendes følelse af tryghed og patienten. Derfor tænker vi, at det må gavne det sygefamiliemedlem, hvis de pårørende har de fornødne redskaber/ressourcer til at tackle familiens situation.


(Estiske) dilemmaer:
Ansvar – de pårørendes ansvar når patienten er hjemme
tryghed /utryghed (individuelt eller generelle træk)
Vi er blevet opmærksomme på, at der ikke skal skabs flask tryghed hos de pårørende.
Hvor meget skab børnene inddrages for at de kan føle sig trygge.


Vi har snakket om netværk og vidensdeling
Vi tænker, at det kan have en trygheds skabende effekt, hvis patienten og de pårørende har nogle at dele deres tanker med:
Børn i mellem (fokus på følelser)
patienter imellem (fokus på følelser og erfaringer)
Pårørende i mellem – familien indbyrdes og andre i samme situation (fokus på følelser og erfaringer)
fagperson og patient (medicinsk)
fagperson pårørende  (medicinsk)

Endvidere kunne der også være interessant at se på kommunikation mellem patienten og de pårørende. Måske det kunne skabe tryghed, hvis man var sikker på, hvordan den anden havde det??
Dagen i morgen:
vi skal undersøge hvad utryghed er
Indsamle data
arbejde videre med pasonas og brugerejse